Månedsarkiv: juli 2013

Counting the Costs of the Drug War, A Book review By Ann Harrison, AlterNet, 7. May 2004

 

AlterNet

7. Maj, 2004.

Prisen på narkokrigen…

af  Ann Harrison,

Prisen på krigen i Irak kan måles, – dagligt – i form af dødsfald, skadestilfælde, og svindende støtte til fordel for USA’s politik. Men hvordan måler man USA’s anden krig ? Krigen mod narko?

Hvert eneste år bruger USA’s regering mere end $30 billioner på Narkokrigen, samt arresterer mere end 1.5 millioner mennesker på narko-relaterede anklager. Mere end 318.000 mennesker sidder på indeværende tidspunkt bag tremmer i USA for overtrædelser af narkolove. Dette antal er større, end det samlede antal af mennesker, som sidder bag tremmer for ALLE lovovertrædelser i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien – tilsammen.

Ved et forum-møde, den 6. maj, d.å. sponsoreret af det Uafhængige Institut (The Independent Institute, o.a.) – en tænketank, baseret i Oakland, Californien, forsøgte analytikere at kvantificere de reelle tal for narkokrigen. Har disse anstrengelser VIRKELIG afholdt nogen som helst fra narkobrug eller for den sags skyld, reduceret kriminalitet?

Økonom, Jeffrey A Miron fra Boston Universitet, som talte ved forumet, anvendte en økonomisk analyse for at evaluere om narkoforbud er en mere effektiv offentlig politik end narkolegalisering – som ville beskatte og regulere narko. Miron, som er forfatter af den nyligt udkomne bog: Drug War Crimes, Narkokrigsforbrydelser – siger, at de sande omkostninger ved forbud burde skulle måles, ikke blot på de billioner af dollars som anvendes på lovoverholdelses-redskaber i.f.t. narkolovgivningen, men også på helhedsindtrykket af narkoforbrug, kriminalitet, offentlig sundhed og usete moralske konsekvenser.

Et af de ypperste mål for enhver forbudspolitik er at forøge narkoprisen og på den måde reducere efterspørgslen og narkoforbruget. Men Miron hævder at denne tilgang har slået fejl. Han gør opmærksom på, at priserne på stofferne rent faktisk er dalet med 80 % i løbet af de seneste 25 år. På trods af millionvis af narko-relaterede arrestationer, fortæller Miron, at forbuddene har haft en relativt lille effekt, både på udbuddet og på forbruget af stoffer.

Miron siger endvidere, at regeringens påstand om, at der er sket et fald på 50 % i narkoindtaget på grund af forbudslovgivningen, er stærkt overdrevet. ”Forbud forhindrer tilgang til stoffer for en del mennesker, men der findes intet som tilnærmelsesvis beviser en så stor, eller bare en større effekt”, siger Miron.

Miron stiller også spørgsmålstegn ved påstanden, som ONDCP – Office of National Drug Control Policy hævder at narkobrug gør stofbrugerne voldelige og øger vold i al almindelighed, fordi de mennesker, som er involveret i narkohandel ikke har den samme mulighed for at afgøre/søge tilflugt i normale retlige organer og løse deres uoverensstemmelser på.

Derfor finder de oftere på egne metoder for at løse konflikter.

”Der findes ingen bevisførelse for at selve dette blot at være stofbruger i sig selv, får nogen som helst til at gå ud og foretage sig kriminelle gerninger.”, siger Miron.

I historisk tid har det altid været sådan, at perioder med volds-optrapning er blevet antændt af forsøg på at forbyde ganske bestemte ting, såsom f.eks. stoffer, alkohol, spil eller prostitution. I tilfælde, hvor forbud øger prisen på stoffer, siger han, at det er sådan, at stofbrugere da er mere tilbøjelige til at stjæle eller røve for at få råd til at betale for deres stoffer. Politiets anstrengelser for at hindre vold vendes ofte til styrket narkobekæmpelse.

Miron bemærker endvidere, at narkohandelen udelukkende beriger sælgerne, der er undtaget bestemmelserne om at betale skatter og andre afgifter på deres produkter, samt f.eks, en ordentlig minimumsløn til arbejderne. Narkohandlernes varer er ikke underlagt kvalitetskontrol hvilket igen leder til flere overdoser samt tilfældige forgiftninger, siger Miron. Og han bemærker, at der samtidig findes mange andre negative sociale konsekvenser, som gør forbudspolitikken dyrere end legalisering. ”Fordi Forbudspolitik er en offerløs gerning, er der et klart stærkere motiv for politiet til at skride ind og hindre visse civile rettigheder samt profilere sig racemæssigt”, siger han. Miron tilføjer, at modstanden mod sprøjteudleveringsprogrammer i forbudstider også er medvirkende til HIV-spredning.

Effekten af narkobrug på udenforstående, – f.eks. endnu ufødte børn, eller de som f.eks. er involveret i narko-relaterede trafik uheld, er overdrevet, siger Miron,- og de er i øvrigt ikke signifikant anderledes fra de negative effekter af alkoholforbrug eller af manglende søvn p.g.a. for meget og for sent fjernsynskiggeri…

Hvad angår dem, som tror at stoffer i sig selv er umoralske, argumenterer Miron for at den vold, skade på de civile rettigheder og øget disrespekt for loven, som følger af forbudspolitik, har en større negativ, moralsk indflydelse på mennesker, som er uskyldige vidner til Narkokrigen. Ifølge Miron er den paternalistiske holdning, at almindelige mennesker skal beskyttes fra dem selv, årsagen til, at der kan åbnes en sand Pandoras æske af statslig/regeringsmæssig art.

”Der er ingen som helst grund til at tro, at fordelene ved at reducere narkobrug, skulle kunne afbalancere omkostningerne, som samfundet pålægges af Forbudspolitikken.”, siger Miron. ”Den bedste politik ville være at legalisere stoffer samt at gøre dette før, snarere end senere”.

Forumet til kritisk vurdering af narkokrigs-kriminalitet har også set på, hvordan forbud påvirker politistyrkerne. Joseph Mc’Namara, fhv. politichef i San Jose og for indeværende researcher ved Hoover Institution, siger at politiet er blevet klart influeret af den føderale optrapning af narkokrigen.

Han siger, at lokale politistationer, som førhen har haft mindre end ingenting at gøre godt med, for nærværende modtager endog meget store pengesummer og en vigtig del af deres træning af føderale embedsmænd, som opmuntrer dem til at fortsætte med at foretage narko-relaterede arrestationer. ”Det er en jihad,- en slags hellig krig, som vi tvinges til at udkæmpe”, siger MacNamara.

McNamara siger endvidere, at det også er sådan, at lokalt politi af embedsmænd i kommunalstyrer opmuntres til at beslaglægge værdier, tilhørende mennesker, som mistænkes for narko-kriminalitet udelukkende for at kunne finansiere deres afdelinger.

”Da jeg i San Jose modtog 0 $ på budgettet, sagde de oven i købet :” I dersens fyre,- I beslaglagde for $ 4 millioner, sidste år og vi forventer sandelig, at I kan gøre det bedre i år”, siger McNamara.

McNamara påpeger, at politiet er udsat for voldsom lobbyisme fra borger-grupper, som er bekymrede over de åbne narkomarkeders indflydelse på børnene i nabolaget. Han understregede, at disse bekymringer ikke blot kan afvises.. Men tilføjer, at den nuværende narko-politik har bevirket en voldsom stigning i politi-korruption, og endvidere været fødselshjælper for en ny generation af ”gangster strissere”.

Beskyttet af en kollegial tavsheds-kodeks samt understøttet af holdningen blandt de øverste embedsmænd: at politiet endelig ikke må hindres i deres embedes udførelse, siger McNamara, der tilføjer at forbudene giver god grobund for en hel vifte af politimisbrug. McNamara siger, at dette er blevet illustreret af en serie af korruptionsskandaler inklusive en, hos hans tidligere arbejdsgiver, Politi Etaten i New York City.

Detektiver, der, siger han, opdagede, at narko-politifolk faktisk havde røvet fra narkohandlere – og stjålet deres stoffer. Konfronteret med den kendsgerning at nationen/landet fortsat er oversvømmet af stoffer, siger han, at politiet af og til udvikler den holdning, at ”det er håbløst, – der er alligevel intet, vi reelt kan gøre ved det,- så hvorfor skulle vi ikke alle sammen nyde godt af det hele ?”, siger McNamara.

På trods af forbudsindflydelsen på stabiliteten i de sociale institutioner, ser USAs regering sjældent på de utilsigtede konsekvenser af narkokrigen, siger Ethan Nadelmann, direktør for DPA, Drug Policy Alliance. Fraværet af en kritisk analyse fra administrationen og Kongressens side, er nu åbenlys og meget værre, end nogensinde før”, siger Nadelmann, som tidligere arbejdede for USA’s Indenrigsministerium, hvor han bl.a. analyserede hvidvask af narkopenge.

Nadelmann fortæller, at DPA har opbygget en politisk bevægelse, for at flytte fokus i den offentlige meningsdannelse vedrørende narkoforbud. ”Vi ønsker at gøre en ende på forbud, som vi kender til dette i dag, samt reducere skadevirkningerne af stofferne”, siger Nadelmann. ”Der er ingen, som på nogen måde burde kunne straffes for, hvad de selv vælger at putte i deres egen krop”; – ”Dette burde være en fundamental menneskerettighed og det er i hvert fald en sund offentlig politik.”

Ifølge Nadelmann er en af de største bekymringer i forhold til legalisering af narko frygten  for ”mangel på kontrol”. Han siger, at regeringens forbudspolitikker i modsætning til hvad man forventer har resulteret i et generelt kontroltab, ligesom beskatning og regulering af stofferne, er det eneste fornuftige svar på disse bekymringer. Siden den langt overvejende del af arrestationer for narkobrug ses i forbindelse med brugen af marihuana, at den indledende indsats for at de-kontrollere foregår der. Han fortæller, at DPA har uddelegeret kompetencen til de enkelte stater samt hjulpet til med at understøtte gennemførslen af forskellige staters marijuana-til-medicinsk-forbrug lovgivning og trangs-godkendelses-reformer. DPA har også hjulpet til med vedtagelsen få Californiens Forslag 36 (Proposition 36), hvilket signifikant har reduceret antallet af mennesker, som sendes i fængsel for stof-relaterede forbrydelser ved at tilbyde behandling som alternativ.

Nadelmann bemærkede, at i lande der har et mere tolerant syn på stoffer og som afspejles i deres lovgivning, ikke har set en forøgelse af stofbruget/stofbrugerantallet. En panelhørings deltager spurgte om aldersgrænser for stofbrug, Nadelmann svarede, at der er sund fornuft i aldersbegrænsninger, på samme måde, som der for eksempel er det i forhold til alkohol og cigaretter. Men han bemærkede, at der stadig ville være adgang for børn, ligesom der for nærværende også er det for både stoffers og alkohols vedkommende, og at det er vigtigt, at bliver taget hånd om disse problemer på familieplan.

Nadelmann siger, at marihuana reformbevægelserne afspejler bøsse-bevægelsen, på den måde, at den bæres fremad af dem som er med til at tegne bevægelsen offentligt, når de står ud af ”marihuana-skabet” som rygere. Han siger, at dette i høj grad har været med til at ændre den offentlige mening, således at der nu er 41 %, som offentligt går ind for en legalisering af marihuana, forudsat at denne beskattes og statsreguleres.

I Nevada og Alaska er tallene oppe omkring 50 %.

Efterhånden som et stadigt stigende antal stater forbereder sig på at regulere brugen af medicinsk marihuana, vil det være naturligt som næste skridt at stille spørgsmålet: ”Hvad vil det i det hele taget sige at noget eller ét eller andet er medicinsk?”.

Han bemærker, at nogle mennesker bruger cannabis på samme måde, som andre f.eks. bruger Viagra, eller til at behandle depression, eller bare for at slappe af, hen mod slutningen af en lang arbejdsdag, ligesom andre bruger et glas vin eller en cocktail.

Ifølge Nadelmann vi det næste evolutionære skridt i dereguleringen af cannabislovgivningen være Oakland Cannabis Initiativet. Et initiativ i Oakland, som baserer sig på stemmeafgivning, og som vil gøre ethvert forsøg på at prioritere marihuana arrestationer til det uvæsentligste, overhovedet på politiets dagsorden, nogensinde. Samtidig vil man vha. folkeafstemning stille forslag om at skatteregulere marihuana. Tilhængere af initiativet samler stadig underskrifter for at få det med på listen til månedsvalget i november.

En anden udfordring for dem, som gerne ser narkoforbudet ophævet, vil det være at få afsluttet politikker, som opmuntrer til had af eller overfor dem, som indtager eller distribuerer stoffer. Nadelmann bemærker, at under forbudstidens lovgivning, sættes disse mennesker ikke bare i fængsel, de får også deres ejendele konfiskeret, deres kørekort inddraget og afskæres fra uddannelsesstøtte. Sådanne specielle forholdsregler, siger Nadelmann, øver vold på amerikaneres frie ret til liv, frihed og til at søge lykken.

Han mindede tilhørerskarerne ved forumet om, at de første love som understøttede narkoforbud indførtes allerede i 1914,- organiseret af ”fundamentalistgrupper som indførte deres egen opfattelse af hvad synd var, i straffelovgivningen”.

”Det er nemlig præcist IKKE op til en regering at fortælle os hvilke rettigheder de vil nedlade sig til at uddele til os,” sagde Nadelmann, medens tilhørerne jublede. ”Vi blev FØDT med de rettigheder”.

Ann Harrison er freelance-reporter, og arbejder i Bay Area.

Dansk oversættelse: M.L. Geleff, maj 2004.  Copyright, www.brugerforeningen.dk & M.L. Geleff.

International Journal of Prisoner Health, Et nyt tidsskrift

Et nyt tidsskrift som bør være af interesse generelt for fagfolk, og i hvert fald for læsere som har med indsatte stofbrugere at gøre, har set dagens lys:
 

International Journal of Prisoner Health, se her: http://www.tandf.co.uk/journals/titles/17449200.asp 

Tidsskriftet er foreløbigt udkommet to gange, og en del af bladets første artikler står den gode Ralf Jürgens bag. Ralf Jürgens er en af alt for få jurister på dette område med sans for skadesreduktion. Det var også ham som var ankermand på en helt fantastisk publikation, som ENHVER på dette område bør læse, nemlig ”Nothing About Us Without Us”, om involvering af stofbrugere (brugerinddragelse), som kan læses her:http://www.aidslaw.ca/publications/interfaces/downloadFile.php?ref=574. En kortere version, som til gengæld indeholder et Manifest dikteret af stofbrugere, kan læses her: http://www.aidslaw.ca/publications/interfaces/downloadFile.php?ref=67

Mælkebøttebarn

Ny bog:

”Mælkebøttebarn”

af Hanne Fureby -

hfureby@hotmail.com

Bogen handler om min barndom, ungdom og voksenliv og om opvækst på diverse døgninstitutioner. Og hvad det har betydet for mig i mit voksenliv.

Jeg er datter af en psykisk syg mor og en alkoholiseret far. Jeg har selv været ude i et massivt misbrug. Og haft usunde partnere i mit voksenliv.

Jeg beskriver i bogen hvordan jeg har taget dårlige mønstre og lavt selvværd med ind i mit voksenliv. Og hvordan jeg har kæmpet for at bryde disse negative mønstre.

Citater fra Hanne Fureby’s hjemmeside: 

Kan den negative sociale arv brydes?Er der mulighed for at bryde den nedadgående spiral, som den negative sociale arv er udtryk for?
Det er det spørgsmål, jeg har forsøgt at besvare ved at skrive bogen Mælkebøttebarn, der handler om mit liv.


At skrive bogen har været en svær, sorgfuld og lærerig proces for mig. Jeg er en kvinde på 52 år, som hele min barndom er vokset op på mange forskellige døgninstitutioner.

Min mor – og mormor – er osse selv vokset op på forskellige anbringelsessteder til de blev voksne. De har aldrig fået en uddannelse. Min mor magtede ikke at have min søster og mig hjemme. Hun var derefter konstant plaget af dårlig samvittighed over ikke at kunne være en god mor for os, fik en depression og blev psykisk syg. Som 18-årig fik jeg aktindsigt i min journal fra Børneværnet.

Jeg gennemlæste journalen med stor smerte.

Følelser af svigt væltede op i mig. Jeg besluttede dengang, at jeg på et tidspunkt ville skrive en bog om min barndom og om at have været institutionsbarn. Det varede dog mange år inden jeg fik skrevet bogen. Først måtte jeg igennem et forhold til en narkoman, som jeg fik min ældste søn med. Dernæst et langvarigt forhold til en alkoholiker, som jeg fik en søn og en datter med. Jeg har selv haft tendenser til misbrug. Misbrug som jeg i en årrække brugte som middel til at holde smerten på afstand – lægge låg på.

Jeg forelskede mig i mænd, som ikke var gode for mig. Mænd som svigtede – valgte “stoffet” – frem for mig og vores lille familie.

Hvorfor faldt jeg for disse mænd ?

Var det fordi jeg genkendte noget fra min barndom ?

Efter at have sluppet disse destruktive forhold, fik jeg en pædagogisk uddannelse og tog fat på at skrive bogen. Det tog mig 3 år med mange tårer undervejs. Men jeg kom også styrket og afklaret ud på den anden side. Jeg har skrevet denne bog dels for at blive klogere på mig selv og mine mønstre. Som en slags selvterapi. Dels for at mine 3 børn skal vide hvor de kommer fra. Men lige så meget for at behandlere, pædagoger og andre, som har med truede børn og unge at gøre, kan lære af min historie.

Sidst – men ikke mindst – i håb om at bogen kan give tro og styrke til andre Mælkebøttebørn.

For at vise, at det kan lade sig gøre at bryde den negative sociale arv selv om det er hårdt arbejde og en livslang proces. To skridt frem og ét tilbage er som bekendt bedre end stilstand eller tilbagegang!

Jeg kæmper stadig og vil nok gøre det resten af livet.

Men jeg har 3 dejlige børn som IKKE er opvokset på institution, som er ved at uddanne sig og som på trods af deres svære opvækstvilkår har et godt liv.

Jeg har skrevet bogen i dagbogsform. Har bestræbt mig på at være så objektiv som man nu kan, når man selv er så følelsesmæssig involveret. Har forsøgt, at være åben og ærlig.

Jeg håber, at bogen vil blive godt modtaget og at nogen kan få udbytte af at læse den.

Vi bestemmer ikke selv hvilken familie vi bliver født ind i.

Og kom ikke her og sig at vi har lige vilkår !

God læsning.

NÅR VI LÆNGES EFTER AT LEVE UDEN BESVÆRLIGHEDER,

SÅ MIND OS OM:

- AT EGETRÆER VOKSER SIG STÆRKE I STORME og

- AT DIAMANTER BLIVER SKABT UNDER HÅRDT PRES !

——-ooo——

BF’s formand Jørgen Kjær: Læs meget mere om Hanne Fureby og hendes nye bog ”Mælkebøttebørn” på hendes egen hjemmeside: www.socialarv.dkBrugerForeningen september 2007

Under huden på problemet

Misbrug

Under huden på problemet

Socialt arbejde og unge med misbrug

Under huden på problemet 2

Redaktion: Jette Nyboe og Karen Scott

Udgiver: Servicestyrelsen, LOS
Udgave: 1. udgave, 1. oplag
Trykt ISBN: 978-87-92031-59-4
Årstal: 2007
Elektronisk ISBN:
Filstørrelse:
Filformat:
Samlet sideantal:

Resumé:

Antologien er en afslutning på et kompetenceudviklingsprojekt fra 2006 vedrørende unges brug af rusmidler. Henvender sig til alle praktikere og deres samarbejdspartnere på området.U

978-87-92031-64-8
1,90 MB

Udsolgt. Kun til download.

http://www.servicestyrelsen.dk/default.asp?id=146937&sshow=1&itemid=145742

Graviditet og Misbrug – belyst ud fra kvindernes perspektiv.

Analyse af 26 livs- og behandlingshistorieinterview.

af Helle Dahl og Dorte Hecksher, udgivet af center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 

http://www.crf.au.dk/fileadmin/site_files/filer_rusmiddelforskning/dokumenter/raporter/2008/dahl_hecksher_graviditet_og_misbrug_20080925.pdf

pris for trykt udgave kr. 130 incl. porto.

Bogen kan bestilles via crf@au.dk
husk at angive EAN- nummer, navn og adresse, samt antal eksemplarer. 

Se beskrivelse på www.crf.au.dk

Udvalgte bøger om narkopolitik, stoffer og narkorelaterede emner indtil 1999.

Udvalgte bøger om narkopolitik, stoffer og narkorelaterede emner indtil 1999.

Drug War Facts: Common sence for drug policy

Drug Crazy : How We Got into This Mess and How We Can Get Out author: Mike Gray,Hardcover – 240 pages (June 1998) Random House; ISBN: 0679435336

Ending the War on Drugs : A Solution for America author: Dirk Chase Eldredge, Hardcover – 288 pages 1 No Amer edition (September 1998) Bridge Works Pub Co; ISBN: 1882593243

The Fix author: Michael Massing, Hardcover – 336 pages (October 1998) Simon & Schuster; ISBN: 0684809605

Drug Warriors and Their Prey author, Richard Lawrence Miller, Hardcover (April 1996) Praeger Pub Trade; ISBN: 0275950425

Drug War Politics : The Price of Denial Author Eva Bertram (Editor), Kenneth Sharpe (Contributor), Peter Andreas, Author, Andreas Peter: Paperback (July 1996) Univ California Press; ISBN: 0520205987

The Enemy Is Us : How to Defeat Drug Abuse and End the ‘War on Drugs’ Author Robert H. Dowd, Paperback – 193 pages (October 1997) Hefty Pr; ISBN: 0965399982

Smoke & Mirrors, author Dan Baum: Paperback – 396 pages Reprint edition (June 1997) Little Brown & Co (Pap); ISBN: 0316084468 ; Dimensions (in inches): 1.00 x 8.13 x 5.52

Drugs : Should We Legalize, Decriminalize or Deregulate? (Contemporary Issues) Author Jeffrey A. Schaler, Paperback – 386 pages (June 1998) Prometheus Books; ISBN: 1573921963

Essential Substances : A Cultural History of Intoxicants in Society Author Richard Rudgley , John Urda (Editor), Paperback – 195 pages Reprint edition (August 1995) Kodansha International; ISBN: 1568360754

Drugs and Narcotics in History Author Roy Porter (Editor), Mikulas Teich (Editor), Paperback – 240 pages (April 1997) Cambridge Univ Pr (Pap Txt); ISBN: 052158597X

Medicine : A History of Healing : Ancient Traditions to Modern Practices by Roy Porter(Editor), Paperback – 224 pages 1 Us Ed edition (January 1998) Marlowe & Co; ISBN: 1569247080

A Brief History of Cocaine author Steven B., Md. Karch, Paperback – 224 pages (1998)Springer Verlag; ISBN: 0849340195

The Encyclopaedia of Psychoactive Substances Author Richard Rudgley, Hardcover – 320 pages (April 1999) St Martins Pr (Trade); ISBN: 031219868X

Buzzed : The Straight Facts About the Most Used and Abused Drugs from Alcohol to Ecstasy by Author Cynthia Kuhn, Scott Swartzwelder, Wilkie Wilson , Jeremy Foster (Contributor), Leigh Heather Wilson (Contributor) Paperback – 317 pages 1 Ed edition (March 1998) W W Norton & Co; ISBN: 0393317323

The American Disease: Origins of Narcotic Control, Author David F., Md. Musto Paperback – 448 pages 3rd edition (March 1999) Oxford Univ Pr (Trade); ISBN: 0195125096

A Brief History of Drugs: From the Stone Age to the Stoned Age, Author Antonio Escohotado , Kenneth A. Symington , Ken Syminton (Translator), Paperback – 160 pages (May 1, 1999) Inner Traditions Intl Ltd; ISBN: 0892818263

Webs Of Smoke: Smugglers, Warlords, Spies, and the History of the International Drug Trade, Author Kathryn Meyer, Hardcover – 304 pages (December 1998) Rowman & Littlefield; ISBN: 0847690164

Hep-Cats, Narcs, and Pipe Dreams : A History of America’s Romance With Illegal Drugs, Author Jill Jonnes, Paperback – 520 pages (May 1999)Johns Hopkins Univ Pr; ISBN: 0801861659

Mellom alle stoler – narkomane og leger utenfor rusomsorgen i Norge, Af Ole Martin Larsen, 2008

normal_logo.gif
Kritiserer norsk narkopolitikk

Narkomane nektes behandling, leger fratas rett til å skrive ut medisin og det er skyhøye overdosedødsfall i Norge. Dette er utgangspunktet for Ole Martin Larsens bok ”Mellom alle stoler” som utgis på Forlaget Aktuell i dag.
...

Den norske journalisten Ole Martin Larsen debuterer i dag med boken ”Mellom alle stoler – narkomane og leger utenfor rusomsorgen”.Larsen har i en årrekke dekket små og store begivenheter i Danmark for norske aviser. Han har fra sin bopel i København i mange år vært korrespondent for både Aftenposten, Dagsavisen og en rekke fagblad.

Møte med heroinavhengige. Larsens møte med heroinavhengige fra Norge som kom til Danmark for å få hjelp var hans inspirasjon til boka. Han skrev flere artikler om disse til blant annet fagbladet Fontene, men mente historiene til disse menneskene var for gode til at han bare skulle pirke litt i overflaten.

Sommeren 2006 innledet Larsen et ”studieår” i gamlelandet for å gå norsk narkotikapolitikk etter i sømmene. Resultatet er skremmende og blir behørig omtalt i boken, en bok som sannsynligvis vil skape debatt.

Verst i Europa. Over 2500 nordmenn er døde av overdoser siden 1996. Syv prosent av alle dødsfall blant nordmenn under 40 år er relatert til narkotika. Gjennomsnittet for EU-landene er tre prosent, ifølge statistikken fra EUs narkotikabyrå, EONN.

– Danmark vet jo alle at Norge er et rikt land. Men at dere har råd til å la masse unge liv gå til spille på denne måten, det er ufattelig, sier den danske psykiateren Torben Lars Rosted Christensen, en av kildene i boka.

Felles for legene som blir sitert i boka er at de har blitt stoppet av myndighetene i sitt hjelpearbeid overfor narkomane.

Larsen viser fram en virkelighet de færreste av oss kjenner. Han har intervjuet rundt 30 narkomane. Og setter et kritisk lys på norsk helsevesens behandling av narkomane.

Behandlingen styres av en moralisme som opprettholder misbruk og underkjenner leger med alternativ og livreddende behandling, hevder han.

Unngikk DSB. Larsen har ikke besøkt behandlingsinstitusjoner fordi formålet var å beskrive situasjonen til de som falt utenfor systemet. Han har valgt å fokusere på de som vet hvor skoen trykker: Narkomane, foreldre til narkomane, leger og andre behandlere, en prest og en offisiell politimann.

Forfatteren har bevisst, med unntak av helsedirektøren, valgt ikke å intervjue politikere, byråkrater og ekspertene i kategorien DSB (De Som Bestemmer).

Legen Schroll. En av kildene som går igjen i boka er den danskfødte legen Birger Schroll som forfatteren har møtt flere ganger.

– Norsk narkotikapolitikk er en byll som bare skal stikkes hull på, sier Schroll i boka og hevder å ha utviklet en metode som kan oppfylle de høystemte målene i Soria Moria-erklæringen overfor narkomane på en rask, effektiv og billig måte.

Metodene hans er omstridt i både Norge og Danmark, og han har i to omganger fått innskrenket sin handlefrihet som lege av Helsetilsynet i Norge.

I desember 2006 fikk legen også inndratt retten fra danske myndigheter til å utskrive Subutex og Metadon (syntetiske stoffer som ligner på morfin og som er blitt brukt i rehabilitering av narkomane).

Subetex og metadon løser ikke livet. Mens tallet på overdoseofre i Norge er skremmende høyt, har andre europeiske land vi ofte sammenligner oss med klart å få overdosetallene drastisk ned for narkomane. I boken forklarer Larsen at man kan godt få et normalt liv og bli en velfungerende samfunnsborger, selv om man er avhengig av abstinensdempende medisin i årevis, kanskje livet ut.

Medisin som Subutex og Metadon kan få den heroinavhengige til å føle seg normal. Mulig fjerner dette heroinsuget, men det løser ikke livet. Slike behandlingsformer er også kommet til Norge, men praktiseres vidt forskjellig fra landsdel til landsdel. I boka viser Larsen at narkomane skal gjennom et trangt nåløye for å få tilgang på dem.

Han er svært kritisk til det norske etablerte legemiddelassisterte rehabiliterings-systemet (LAR) som preges av for store regionale forskjeller, moralisme og småkonger. Larsen mener at mange makthavere på området fortsatt må gjøre som de tre apene, og holde seg for øyne, ører og munn, når narkomane blir satt i medisinsk behandling.

Lett bok om tungt stoff. Boken er befriende lettlest selv om dette er meget tungt stoff og vanskelige problemstillinger. Larsen forklarer alle ord og utrykk i forbindelse med stoff eller behandling og presenterer persongalleriet bak i boken som hjelper leserne.

Nå håper forfatteren at boken kan få fart i den norske narkotikadebatten. Ole Martin Larsens alternative perspektiv er et kjærkomment bidrag.