Se Jack Cole, en højt dekoreret og efter 26 år pensioneret amerikansk politimand. De 14 år var Jack Cole undercover narkoagent og i løbet af karrieren anslår han at han arresterede over 1.000 mennesker, herunder alt fra skoleelever der havde røget cannabis til ledere af narkokarteller, der kæmper med terrorbevægelser om at dominere narkomarkedet, der giver nærmest uhindret adgang til milliardformuer. Dette begræder han i dag hvor han rejser hele kloden rundt og holder oplæg om hvorfor han kæmper for legalisering af samtlige stoffer. Som han siger – man kan altid kommer over en addiction – but never overcome a conviction – that will follow one for every day the rest of ones life.

I 2003 grundlagde Jack Cole Law Officers Against Prohibition LEAP – sammen med en håndfuld politifolk, anklagere og dommere og i løbet at knap 7 år består LEAP af mere end 12.500 hvoraf hovedparten stadig er tidligere og nuværende politifolk, anklagere og dommere – der alle har stor erhvervsmæssig erfaringer med narkoproblematikken der konstant eskalerer og koster flere og flere menneskeliv.

I Mexico har præsident Felipe Calderón netop taget konsekvensen og legaliseret stofbrug og besiddelse af stoffer til eget forbrug, som det første skridt hen imod en total legalisering og statskontrol – i lighed med det vi kender fra alkohol og tobak hvor staten regulerer forbruget med afgifter.

Forbud mod en vare skaber kun grobund for illegal handel, og bl.a. narkotika behøver ikke forbydes, mener ekspert.

Se video af Jack Cole’s oplæg for politiker og andre interesserede i Fællessalen på Chr. Borg – den 7.1.2010.

http://vimeo.com/9150947

En guidet tur med Politiken til Herointilbuddet i Hvidovre – hvor et begrænset antal heroinafhængige stofbrugere kan hente deres medicin – heroin, ved at besøge klinikken to gange dagligt.

http://politiken.tv/nyheder/indland/article921676.ece

Fra KABS.dk

11.3.2010.

Glostrups borgmester John Engelhardt (V) holdt tale og klippede snoren, da KABS Hvidovre afdeling torsdag den 11. marts havde inviteret til officiel indvielse af det nye herointilbud. Læs borgmesterens tale >>>
Kære gæster, kære medarbejdere og ikke mindst kære brugere.Der har været snakket meget om heroin siden midten af 1990erne, hvor formanden for det nu nedlagte narkotikaråd, overlæge Preben Brandt, slog til lyd for lægeordineret heroin. Siden da har debatten bølget op og ned i offentligheden.Diskussionen er med mellemrum blevet næret af rapporter fra udlandet, hvor man har gennemført forsøg med lægeordineret heroin. Det drejer sig om – nævnt i kronologisk rækkefølge – Schweiz, Holland, Tyskland og England.Den danske diskussion er bl.a. blevet vedligeholdt af flere dagsordensforslag i folketinget om at gennemføre et dansk heroinforsøg. Medierne har heppet ivrigt på sidelinjen, for der er jo tale om godt stof, og det har desværre ført til mange misforståelse. Tænk blot på udtryk som “fri heroin”, “statsnarko”, “gratis heroin” osv. Udtryk som giver associationer i retning af heroin på hylden i supermarkedet, eller at samfundet blot er ude på at skrotte nogle ulykkelige mennesker ved at fylde dem med stærk medicin.For det er der nemlig ikke tale om med det nye tilbud om lægeordineret heroin. Der er derimod tale om en højt specialiseret sundhedsfaglig behandling, som baserer sig på viden og resultater fra de europæiske heroinforsøg, som har været fulgt af forskellige forskerhold. Det er baggrunden for, at folketinget i foråret 2008 besluttede at skride til direkte handling uden forudgående heroin-forsøg på dansk grund.Dermed er heroin blevet til to ting: På den ene side et illegalt rusmiddel, som kan købes på gaden, som har en ukendt styrke, og som helt sikkert er forurenet med fyldstoffer, bakterier m.m. Og på den anden side nu også et lægemiddel - diacetylmorfin - som er fremstillet under farmaceutisk kontrol, rent, sterilt og sikkert i brug.Målgruppen for herointilbuddet er mennesker, som er afhængige af opioider, altså heroin, morfin og lignende og som derudover:

• · ikke har haft tilstrækkeligt udbytte af almindelig metadonbehandling
• · fortsat injicerer illegale stoffer (typisk heroin) og
• · som er truet af alvorlige helbredsmæssige skader som følge af misbrugetSundhedsstyrelsen vurderer, at der på landsplan er ca. 600 mennesker, som opfylder disse kriterier.

I de københavnske omegnskommuner drejer det sig formentlig om et sted mellem 50 og 100 personer. Kapaciteten her i KABS Hvidovre afdeling rækker til ca. 50 personer i daglig behandling med heroin. Det kommer til at foregå i den nyindrettede sundhedsfløj i bygningen her ved siden af, som I får lejlighed til at se om lidt.Heroin bliver ordineret efter en lægelig vurdering af, hvad den enkelte patient har behov for, og hvad han/hun kan tåle. Brugeren skal selv injicere, og det vil ske med rene sprøjter og kanyler og under overvågning af specialuddannede sygeplejersker, som lægger vægt på to ting: Sikkerhed og hygiejne.Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig de umiddelbare fordele ved dette setup:· færre overdoser

• færre infektioner
• mindre spredning af sygdomme som hiv og leverbetændelse
• mindre behov for a skaffe penge til illegale stofferDertil kommer så de daglige kontakter til bl.a. sygeplejersker og andet behandlingspersonale.

Det vil give mulighed for en massiv sundhedspædagogisk påvirkning – og som tillægsgevinst et langt bedre udbytte af den sociale behandling.Herointilbuddet får åbent alle ugens syv dage – året rundt. Der bliver mulighed for at komme og injicere op til to gange om dagen – i tidsrummet fra 9 til 18. Til brug for aften og nat – når virkningen af heroinen klinger af -bliver brugerne forsynet med konventionel metadon med henblik på at forhindre abstinenser.Som I nok kan fornemme, er der tale om en personalekrævende og dyr behandlingsform – alene heroinen i sig selv løber op i små 100.000 kr. pr. bruger årligt. Så det vil være rimeligt at spørge: “Hvad får samfundet så ud af det?” Det foreløbige bud er: Sparede penge i sundhedsvæsenet og i kriminalforsorgen og – set med kommunale briller – større udbytte af den samlede misbrugsbehandling.Lad mig til slut sige et par ord om Glostrup Kommunes engagement i misbrugsbehandlingen.Glostrup kommune overtog som bekendt KABS i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Et af Danmarks største misbrugscentre landede ved den lejlighed i landets 10. mindste kommune. Og vi har naturligvis været os meget bevidste om den deraf følgende forpligtelse til fortsat at sikre den faglige udvikling, som allerede var i gang i KABS. Det, synes jeg, er lykkedes ganske godt. Og hvis der var nogen, der var bekymrede over, at den sociale sektor ville blive af specialiseret eller bombet tilbage til stenalderen i forbindelse med kommunalreformen, så er KABS i hvert fald et eksempel på det modsatte.Vi er i Glostrup Kommune både glade for og stolte over, at vi på stofmisbrugsområdet fortsat har kunnet bidrage til den faglige udvikling og specialisering – nu også i form af behandling med lægeordineret heroin.Tillykke med det, og held og lykke til personale og brugere med det nye tilbud!

4.8.2010.

Af Arild Knutsen, Stifter og leder Foreningen for Human Narkopolitik Norge

I går var jeg på Jernbanetorvet igjen. Delte ut brukerutstyr og hadde fine samtaler med folk i miljøet, blant annet om mulige veier ut av avhengigheten. En kvinne fortalte om diverse opphold på institusjoner. Hun hadde dessverre lite positivt å si om dem. Så kom det ei heroin-, pille- og alkoholavhengig kvinne som jeg har sett etter.

Hun kom seg så vidt over veien fra Oslo City, før to politimenn løp bort til henne, fortalte at de hadde sett henne dagen før og ga beskjed om at hun herved var bortvist fra området for 24 timer.

- Ja, what ever! Ropte hun og kom bort. Hun hadde alvorlige smerter i siden og kastet stadig opp blod. Vi gikk på 24sju, det døgnåpne lavterskeltiltaket i Dronningens gate.

På veien traff vi mange fra rusmiljøet. Politiaksjonen har sprengt miljøet utover store deler av Sentrum.

Og det er mange nye i miljøet. Ikke minst unge. Inne på 24sju var det nesten fullt, som vanlig. Tilstrømmingen dit er så stor at det trolig går utover deler av den konstruktive faglige innsats. Tiltaket får midler fra regjeringen, altså er det et statsfinansiert supplement til den kommunale rusomsorgen. Likevel blir de nedrent.

En ansatt fortalte at jobben er hjerteskjærende for tiden. Tilbudet de har til unge fra andre kommuner, er billett tilbake til sine respektive kommuner.

Etter en halvtimes tid var arbeidet med å skrive henvisning til sykehus i gang. Legen karakteriserte symptomene som kritisk, men dette er lang venting for den avhengige, som måtte ut en tur. Jeg gikk på kontoret, men ble snart oppringt av legen, som kunne fortelle at henvisningen var klar, men hun fikk ikke tak i pasienten.
Riktig nok: Telefonen var avslått.

24sju har bestemt seg for ikke å være oppsøkende, så jeg måtte ut for å finne henne.

Gry kommer fra ansvarsgruppemøte (med suksess! ) på Ski og blir med ut. Vi spør etter pasienten ved de mange ansamlingene rundt Jernbanetorvet, og deler samtidig ut utstyr. Heidi Horgen kommer og blir med på letingen. Vi ser tre politimenn, og jeg husker pasienten fortalte at den ene av dem er bekymret for henne. Så jeg spør de tre om de vet hvor hun er. De nærmest roper i kor at hun står borte på Plata og at hun ser etter meg, og at hun hadde spurt etter meg også dagen før.

Vi er begeistret og takknemlige for de behjelpelige politifolkene i det vi går tilbake til 24sju. Heidi, pasienten og jeg tar drosje til sykehuset. Innleggelsen er et faktum.

På vei tilbake til Jernbanetorvet ser to svært unge kvinner på Strøket. – Jøss, er de i prostitusjon? Utbryter jeg, men vi blir snart enige i at det bare ikke kan være tilfelle. Vi går videre nedover Karl Johan og der treffer vi et par heroinavhengige 19-åringer fra en annen kommune. De er sterkt preget av rusproblemene sine. Vi kommer i prat ved å tilby brukerutstyr. Hun sier hun har bodd 16 steder på 4 år, og flere av stedene er langtidsbehandlingsplasser. De sier de ikke får hjelp som par, men vil selvsagt ikke skilles ad.

Jeg fortalte at jeg har vært i samme situasjon og at det nok reddet mitt liv at jeg fikk behandlingsplass med min daværende kjæreste. De var overveldet av holdningen ettersom behandlingsapparatet kun (!) sier det motsatte.

Ytterligere behandlingsopphold skal være foreslått, men fått avslag av økonomiske grunner. Det unge paret sier de må oppholde seg i Oslo fordi det er for jævlig å bli gjenkjent i hjemkommunen. Politiet er fæle mot dem der de kommer fra, og dessuten risikerer de stadig å treffe både venner og familie. Han sier han føler seg utstøtt i hjemkommunen.

Vi snakker litt om paradokset i at man må trekkes til et sted stappet av folk, for å få være for seg selv.

Kostinntaket er det selvsagt så som så med, og de har ikke vasket seg på flere dager. Vet dere om et sted vi kan få oss en dusj? Spør de fortvilet. Dessverre har Frelsesarmeen allerede stengt, svarer vi, men vi spør om de ikke vil søke hjelp på 24sju. Der kan man få seg en dusj!

Nei, 24sju vil ikke hjelpe oss, sier de. De vil bare ha oss av gårde til hjemkommunen. Vi får ikke dusje eller sove der. De på 24sju sier det ikke kan gå an at de som er så unge og kommer fra en annen kommune kan sove der. Derfor hadde de sovet ved Kirkerista, rett ved Karl Johan, og det måtte de neste natt også.

Det går an!

Han hadde hatt en overdose i forrige uke, de var så vidt han overlevde.

Enda ei på samme alder kommer til. De får visittkortene våre og vi avtaler å møtes neste dag. Vi tilbyr å bistå på ansvarsgruppemøter etc.

Heidi og jeg går ned på Jernbanetorvet. Der treffer jeg en, som har et voksent barn som nylig har kontaktet meg, og meldt bekymring for tilstanden til sine foreldre. Vi blir stående lenge og snakke om mulige behandlingsopplegg etc.

Stadig flere kommer bort og vil ha utstyr, jeg henviser til Heidi som står like ved, for ikke ødelegge for den gode samtalen.

Da Heidi gir kokekar og filter til en, kommer politiet syklende bort og spør bryskt hva det er for noe. Den avhengige forklarer og jeg hører politimannen svare hånlig at han godt vet hva det skal brukes til.

Så skriker han til oss alle at han er dritt lei av å få meldinger om at det deles ut utstyr, fordi det kan likne på narkotikasalg.

Han foreslår at vi heller sniker oss rundt hjørnene med brukerne istedenfor å dele det ut åpenlyst – for at det ikke skal forveksles med narkotrafikk.

I en bisetning sier han faktisk at utdelinga er veldig viktig, og lovlig, før han truer oss med at han neste gang kommer til, ikke bare å stanse oss, men slå hardt ned på oss.

Hva er dette? Er det den rødgrønne regjeringens representanter som trakasserer og truer oss når vi driver skadereduserende og smitteforebyggende arbeid? Er det Politimester Gjengedals linje? Hvem har ansvaret for at folk jages vekk av å gjøre skadereduksjonsarbeid der det offentlige svikter? I andre land er dette en del av rusomsorgen, å gå ut og tilby nødvendig verktøy, og tilby hjelp.

Jeg skal ned på Jernbanetorvet og dele ut utstyr i dag. Dersom flere politifolk trakasserer og truer oss, går jeg til anmeldelse av dem.

Dette er den oppsøkende virksomheten fra den norske stat overfor hovedstadens vanskeligst stilte problembrukere.

En av demokratiets viktigste verdier er friheten til å leve livet i samsvar med egne idealer uten å risikere forfølgelse for disse.

På vei hjem gikk ferden via Strøket igjen og jo. De to små unge jentene var i prostitusjon, de sto der enda, og nå var flere kvinner kommet til. Vi hørte de snakket et Øst-Europeisk språk. Videre på min vei hjem så jeg klynger av folk sitte åpenlyst og injisere stoff, på fra før velkjente steder for den slags.

Litt utenfor allfarvei, men godt synlig fra flere steder – på avstand. Der griper ingen inn, for der ferdes få andre. Det som trigger politisk handlekraft i 2010 er stadig at de som anses som uverdige borgere er til sjenanse for de som anses som verdige borgere.

Den offentlige ruspolitikken, med den helhjertede jagingen og straffingen – og den halvhjertede rusomsorgen. Den er så rystende at det knapt finnes ord. Den er rett og slett inhuman.

Politiaktion påJernbanetorvet i Oslo

Skrevet af: Rory Carrol, Poul Harris

Oprettet 08/08/2010.

Latinamerika presser på for at få USA til tage et opgør med den forfejlede krig mod narko, og internt argumenterer nu også Tea Party-bevægelsen på højrefløjen for legalisering.

Finanskrisen har givet argumentet nyt liv

Kilde: http://www.information.dk/241113

Fra TV2 Nyhederne

http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article/33636776/

Fredag d. 17. sep. 2010;

Politiet i Colombia har anholdt et noget usædvanligt medlem af en narkobande.
Ifølge politiet blev papegøjen i videoen herover trænet af en lokal narkobande, så den kunne advare, når politiet nærmede sig.
I alt har myndighederne beslaglagt 1700 papegøjer, som de mener, har arbejdet for de illegale bander.
Papegøjerne bliver ved med at gentage ordene “løb, løb, i bliver fanget”, hver gang den ser en politibetjent.

Fra Information.dk

Skrevet af: Peter Beaumont

Oprettet 06/09/2010.

For ti år siden brød Portugal med den gængse tilgang til ulovlige stoffer ved at begynde at behandle misbrugere som mennesker med sociale problemer frem for som kriminelle

LISSABON – Susannah er under behandling i fysioterapienheden på Centro das Taipas, en stor, lyserød bygning tæt på Lissabons lufthavn, der er indrettet som behandlingshjem for stofmisbrugere.

Susannah har været på sprøjten i hele sit voksne liv. Hun begyndte at ryge hash, da hun var 13, og som 17-årig begyndte hun at tage heroin sammen med faderen til sine børn. Hun er i dag 37 år.

Læs hele artiklen på Information

19. sep. 2010 DR Indland

Hårde straffe for narkotikakriminalitet er helt ude af trit med befolkningens ønske.

Det viser tal fra en undersøgelse lavet af kriminolog Flemming Balvig.

I undersøgelsen kommer det frem, at mere end ni ud af ti danskere ville dømme en narkoforbryder mildere end domstolene.

Læs mere og masser af kommentarer på http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/09/19/100315.htm

Københavns Kommune

20. september 2010

Analyse viser, at antallet af plejekrævende hjemløse og misbrugere i København er stigende. Københavns Kommune etablerer derfor 40 nye plejepladser.

Et liv som hjemløs og misbruger sætter sine spor på kroppen. Derfor oplever mange misbrugende hjemløse, at de i en relativt ung alder får behov for et plejehjemslignende tilbud.

Socialforvaltningen har lavet en analyse af behovet for plejepladser, og den bekræfter, at behovet er stigende. Derfor er der nu ved at blive oprettet en række alternative plejepladser. Det drejer sig om 40 pladser – 20 permanente og 20 midlertidige.

Københavns Kommune begyndte allerede for 7 år siden at oprette specialiserede plejetilbud til hjemløse og misbrugende borgere, hvor der både er sundhedsfagligt og pædagogisk personale tilknyttet. Og erfaringerne med plejepladser til hjemløse viser, at de gavner:

”Når borgeren får den ro og tryghed en bolig giver, og mad og medicin samtidig kommer i faste rammer, så forbedres livskvaliteten. Det må betragtes som en positiv udvikling” siger Helle Cari Christensen, der er afdelingsleder på Plejekollektiverne på Sundholm.

De nye pladser oprettes som en del af Københavns Kommunes hjemløsestrategi, der har det mål, at ingen skal sove på gaden i 2014, medmindre de selv har valgt det.

Læs mere om hjemløse i Københavns Kommune.

FAKTA
Projektet er finansieret af satspuljemidlerne i forbindelse med hjemløsestrategien, men forankres i 2013 med kommunale midler.

20 af de nye pladser er permanente. Der arbejdes på at finde midler til at gøre de resterende 20 permanente.

8 af de 20 midlertidige pladser kom i drift pr. 1. juli i år, mens de resterende forventes i drift løbende over de kommende 12 måneder.

De første 6 nybyggede permanente pladser forventes at stå klar omkring 1. oktober. Resten forventes færdige ved udgangen af 2011.

(C) GlobalSecurity.org

November 2010.

Udryddelse af opiums produktionen i Afghanistan er afgørende for at løse den fattige stats mange andre problemer, sagde den russiske præsidents særlige udsending den 28 maj 2010. “Uden at løse problemet med narkotika, kan intet gøres i Afghanistan. Der vil ikke være bekæmpelse af korruption, ingen indenlandsk sikkerhed, og ingen beskyttelse for nabostater,” sagde Anatoly Safonov, præsidentens udsending med ansvar for det internationale samarbejde mod terrorisme og grænseoverskridende organiseret kriminalitet. “Når vi taler om vores samarbejde med USA, noterer vi os med tilfredshed, hensigtsmæssige løsninger og tilgange, navnlig med hensyn til Afghanistan. Men afghansk narko er fortsat et problemområde,” Sagde Safonov, under hans tale ved Center for Strategiske og Internationale Studier i Washington. Moskva har gentagne gange kritiseret USA-ledede styrker i Afghanistan for ikke at udrydde heroinproduktion og advaret om, at narkotikahandel truer Ruslands nationale sikkerhed.

Et internationalt forum, Afghan Drug Produktion – En udfordring for verdens Fællesskabet, organiseret i forening af Ruslands Federal Drug Control Service og RIA nyhedsbureau, blev afholdt i Moskva den 9-10 juni. Ruslands præsident Dmitry Medvedev talte til forummet. Han fremhævede den alvorlige trussel mod international fred ved ulovlig handel med afghanske opiater, en trussel ikke kun mod Rusland, men også andre lande i Europa og Nordamerika.

En undersøgelse om stofbrug i Afghanistan, der er udsendt den 21 juni, 2010 af FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC), viste, at omkring en million afghanere (alder 15-64 år) lider af stofmisbrug. Med otte procent af befolkningen, er det to gange det globale gennemsnit. Mange afghanere tager stoffer som en slags selvmedicinering mod livets prøvelser.

Opiumspriserne er steget voldsomt til næsten $ 115-125 pr kilogram fra en stabil US $ 25 – $ 35 på visse områder. Antonia Maria Costa, leder af FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC), rapporterede maj 2010, at Afghanistans forventede opiumshøst for 2010 sæsonen vil være tre-fjerdedele af sidste års produktion – en væsentlig reduktion på 2.600 tons. En naturligt forekommende plantesygdom forværret af klimatiske forhold er årsag til denne sæsons mislykkede høst. Svampe spredt af lille plante-ædende lus, der kan bære svampe og vira. Beviser peger på en svamp, eventuelt macrosporium papaverus, der forårsager at rod og kapsel rådner. Taliban oprørere skyder skylden på internationale styrker for sprøjtning af ukendte kemikalier over det sydlige Afghanistan. Tidligere bestræbelser forsøgt at “bevæbne” Fusarium oxysporum, en plante svamp i stand til at fortære koka buske, valmuemarker og marihuana planter. Projektet blev afsluttet i 2002, uden at svampen bliver brugt.

En FN beregning, hævder at Taliban tjener op til $ 300-millioner om året fra narkohandel. Detailsalget på verdensplan af det afghanske heroin er beregnet af nogle til at være i størrelsesordenen 200 milliarder dollars om året, men dette antal er sikkert alt for højt. Af en konto, kan forbrugeren tallene for Vesteuropa omkring 20 milliarder dollar for heroin, og i 2001 ONDCP anslåede samlede amerikanske forbrug af heroin på omkring $ 12 mia. I 2005 antog FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet den anslåede samlede værdi af den globale opium og heroin på markedet, skal værdiansættes til 65 milliarder dollars, med omkring 11 millioner heroinbrugere på verdensplan. [Forenede Nationer, "2005 World Drug Report," Kontor for Narkotika og Kriminalitet, juni 2005, pg. 132.]

De Forenede Nationers rapporterede i 2008, at detailprisen på heroin i USA har svinget mellem ca $ 100 og $ 200 per gram i de seneste år, mens udsalgspriser i Europa har fluctated mellem $ 70 og $ 100 per gram i de seneste år. Engrospriserne er generelt omkring halvdelen af detailpriserne. I løbet af de seneste to årtier, globale opiums produktionsbrancher har et samlet ensartet gennemsnit omkring 5.000 tons hvert år, eller omkring 500 tons heroin. Heraf er bliver ca. 20% konsekvent beslaglagt af de retshåndhævende myndigheder, så der er ca 400 tons til rådighed for forbrugerne [dvs ca 400.000.000 gram, som med de europæiske gadepriser vil være mellem $ 30 og 40 milliarder dollar værd, mens amerikanske gadepriser, ville ligge mellem $ 40 og $ 80 milliarder. [SOURCE]

De Forenede Nationer oplyser, at den samlede farmerværdi af opiumsproduktionen i Afghanistan steg 32% til USD 1 milliard dollars i 2007 på grundlag af den enorme stigning i produktionen. Den samlede eksportværdi af opiater til nabolandene menes at være omkring USD 4 mia. [SOURCE]

$ 1 B landmænd $ 4 B eksportører $ 25 B importører $ 50 B detail

I de senere år, lå midlerne til amerikanske militære operationer i Afghanistan på omkring 20 milliarder dollars om året, men steg med 75% til omkring $ 35 milliarder i regnskabsåret 2007, derefter faldt beløbet til 33 milliarder dollars i 2008, med flere midler inkluderet for operationer og mindre til uddannelse afghanske sikkerhedsstyrker.

Tendenser i dyrkningen af opiumsvalmuer i Afghanistan været stigende siden begyndelsen af 1990′erne, og accelererer hurtigt efter Taliban mistede regeringen. I 2007 nåede dyrkningen af opiumsvalmuer en alle-tiders højeste med 193.000 hektar og hvor størstedelen af dyrkningen (69 procent) finder sted i de fem sydlige provinser. Samtidig med stigningen i dyrkning af opiumsvalmuer har opiumsproduktionen været i stigning. 2007 oplevede en væsentlig 34 procents stigning i opiumsproduktionen nu på 8.200 tons. Denne stigning i produktionen i Afghanistan kombineret med effektiv indsats på at begrænse produktionen i andre lande har gjort Afghanistan næsten den eneste leverandør af opium, som tegner sig for 93 procent af den globale produktion.

Der er forskellige kvaliteter af opium. I Nangarhar, findes for eksempel ‘spin’, ‘Barani’ og ‘sur’ opium. Spin og Barani opium betragtes som dårlig kvalitet, der er reduceres af overskydende grundvand (spin) eller af nedbør under høsten (Barani). »Sur ‘opium, som har en mørk rød eller brun farve, der anses for at være af højere kvalitet og henter en pris, der er det dobbelte af prisen på spin eller Barani opium. I det sydlige Afghanistan, handles andre kvaliteter. Der er Tor (sort), sur (rød) og JAR (gul) opium. Den bedste kvalitet i det sydlige Afghanistan er ikke sur, men tor opium; den laveste kvalitet er jar. Igen, den højeste kvalitet henter en pris, der ligger omkring det dobbelte af prisen på den laveste kvalitet.

Ca. to tredjedele af opiumsproduceres i Afghanistan, bliver omdannet til heroin eller morfin før eksport. Det sædvanlige 10 : 1 opium til heroin omsætningsforhold er ikke egnet til Afghanistan. Der er faktisk opskrifter, der kun kræver 7 kilo af afghansk opium for at producere 1 kg morfin og dermed 1 kg brun heroin49. Tilsvarende undersøgelser fra begyndelsen af 1990′erne i Pakistan foreslog, at for at producere brun heroin, det sædvanlige forhold indberettet fra illegale laboratorieoperatører gik der kun 6 kg opium til 1 kilogram heroin.

Traditionelt, skete forarbejdningen af opium til heroin i Afghanistans nabolande, især Pakistan, Iran og Tyrkiet, med meget få heroin produktionsfaciliteter beliggende i Afghanistan. De seneste år har imidlertid oplevet en stigning i antallet af laboratorier, der flyttes opstrøms langs smuglerruter og Afghanistan er nu i sig selv en vigtig central ikke bare for opiumsproduktionen, men også for dens konvertering. Omdannelse af opium til heroin og morfin kræver store mængder af kemiske prækursorer særligt eddikesyreanhydrid (AA). AA er hverken fremstilles i Afghanistan og har heller ikke noget lovlige formål i landet.

Stigningen i opiumsproduktionen i Afghanistan var fra 185 tons i 2001 til 6.100 tons i 2006. I 2007 producerede Afghanistan 8.200 tons opium, der tegner sig for 93 procent af illegale globale opiatproduktion. Heroin og opiumspriserne er opdelt i Grade A og B med Grade A er generelt eksportkvalitet og klasse B for hjemmemarkedet. Regionale varianter af priserne afspejler forskelle i tilgængeligheden, efterspørgsel på markedet, nem levering og geografisk placering. Klasse A opiumspriser i Pakistan steg fra Rs. 17.545 [$ 220] pr kg i juni 2006 til Rs. 19.065 [$ 240] pr kg i juni 2007, mens klasse A heroin faldt fra Rs. 190.901 til 188.674 i juni 2007. Hvis man antager et gennemsnit på $ 250 per kg for opium, ville de 8.000 tons opium produceret i Afghanistan i 2008 have en salgsværdi på runde 2 milliarder dollars.

UNDCP har jævnligt indsamlet opiumslandmandspriser over hele landet. Priserne på denne tid af året er som regel lav fordi forhandlerne forsøger at sælge ud af det foregående års lagre for at have tilstrækkelig plads til den kommende høst. Beregninger baseret på disse priser, afslører, at i 1999, året for Afghanistans rekordhøst, udgjorde den potentielle indkomst for afghanske landmænd fra salg af opium US $ 183 mio. I 2000 udgjorde indtægterne 91 millioner dollars. Alternativt, under de gennemsnitlige årlige indberettede opiumspriser fra de største opiumsbasarer, kunne den gennemsnitlige årlige indkomst have været næsten dobbelt så høj og nåede næsten US $ 180 millioner om året i løbet af 1994-2000 perioden. Opium steg omkring ti gange mellem 2000 og 2002. Givet med en produktion på 3.422 tons opium og en gennemsnitlig opium pris (vægtet efter produktion) på $ 350 per kilogram, kunne bruttoindtægten til afghanske landmænd have udgjort til 1,2 milliarder kroner eller i gennemsnit, $ 6000 per landmand. Selv med mulighed for en eventuel stigning i den gennemsnitlige indkomst for ufaglært arbejdskraft til omkring 1,4 dollar per dag eller 500 dollar om året, vil opium landmændenes gennemsnitlige indkomst have svaret til omkring 12 gange den gennemsnitlige indkomst for ufaglært arbejdskraft.

Samlede indtægter fra opiater handel ud af Afghanistan til nabolandene kunne godt have oversteget 1 milliarder dollar i 2000 med en betydelig margin. Overskud på op til 1.700 millioner dollar kunne have været teoretisk muligt. For mange år i 1990′erne, gik denne form for indkomst i krigsherrernes kasser, der primært brugte det til at finansiere deres private militser, og til køb af våben, der skulle importeres.

Fattigdom er den mest almindelige begrundelse fra landmændene til at dyrke valmuer (29 procent). Andre udækkede økonomiske behov, herunder “muligheden for at opnå et lån” (16 procent) og “høje bryllupsomkostninger” (13 procent) er andre hyppigt citeret årsager til at dyrke valmuer. Dog skal det bemærkes, at de vigtigste opiumsproducerende regioner er de forholdsvis velhavende syd, som er udstyret med overlegen jordbundsforhold i forhold til resten af landet og giver således mulighed for at dyrke en række andre afgrøder, i stedet for opiumsvalmuen.

Oversat fra engelsk af JK/BF

Originalartiklen findes online her: http://www.globalsecurity.org/military/world/afghanistan/drugs-market.htm