0

Internationale politiske sværvægtere: Stop Krigen mod Narkotika

Internationale politiske sværvægtere: Stop Krigen mod Narkotika

Onsdag, 01 jun 2011

En lang række prominente nuværende og tidligere verdensledere med FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan i spidsen opfordrer indtrængende til en ny politik og nye tilgange til den forfejlede Krig mod Narkotika.

I morgen, den 2. juni 2011, offentliggøres den til dato højest profilerede appel om endelig at stoppe den verdensomspændende Krig mod Narkotika. The Global Commissionon Drug Policy, der tæller en lang række prominente navne af tidligere præsidenter og blandt andre FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan, offentliggør sine anbefalinger der slår fast, at der er behov for et paradigmeskift i den forfejlede Krig mod Narkotika og lægger op til et markant skift i den herskende narkotikapolitik og opfordrer blandt andet til en afkriminalisering af illegale stoffer.

Det er første gang at en så prominent forsamling kræver grundlæggende og vidtrækkende ændringer i den måde verdenssamfundet håndterer illegale rusmidler på. Der anbefales et grundlæggende paradigmeskift fra en strafferetlig tilgang til at behandle spørgsmålet om rusmidler som et offentligt sundhedsanliggende.

Samtidig med offentliggørelsen af kommissionens rapport vil den internationale internetorganisation AVAAZ aflevere mere end en halv million underskrifter, der kræver en afslutning på den 50 år gamle War on Drugs. Underskrifterne vil fredag blive afleveret til FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon og spørgsmålet om Krigen mod Narkotika vil allerede i næste uge blive et varmt emne på FN’s Generalforsamlings High Level Meeting on AIDS i New York.

Kommissionen består blandt andre af tidligere præsidenter fra Brasilien, Columbia, Mexico og Schweiz, den nuværende græske premierminister, George Papandreou, den tidligere norske udenrigsminister og FN flygtninge højkommissær Thorvald Stoltenberg, den tidligere amerikanske udenrigsminister under Ronald Reagan, George P. Shultz, den tidligere formand for USA’s Centralbank Paul Volcker, FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan, tidligere NATO generalsekretær Javier Solana m.fl.

 

Også i Danmark er det helt nødvendigt med en rationel og evidensbaseret tilgang til narkotikaspørgsmålet. Det er på høje tid at overveje om det er en god investering årligt at poste milliarder i politi, straffeapparat og fængsler på at straffe mennesker i håbet om, at de ikke skader sig selv.

Gadejuristen mener, at det ikke blot er spildte penge, men at kontrolindsatsen i sig selv er mere skadelig end de stoffer den forsøger at dæmme op for. Veldokumenterede kontrolskader er blandt andet farligere stoffer, øget risikoadfærd blandt de mest udsatte stofbrugere, barrierer for at søge hjælpeapparatet og helt ufattelige sundhedsmæssige og menneskelige konsekvenser, der afspejles i de høje danske tal for dødeligheden blandt stofbrugere. Et tal der igen er stigende.

Der findes samtidig intet grundlag for at tro at kriminaliseringen virker. I de 50 år krigen har været ført, har man fortsat optrappet krigen og sat flere stofbrugere i fængsel, mens stofferne kun er blevet billigere og lettere tilgængelige. I 50 år har man blot ordineret mere af en medicin der ikke virker, mens de skadelige bivirkninger stiger.

”En av de farligste former for bruk av narkotika er den politiske….” – Nils Christie, norsk professor og kriminolog

Se www.globalcommissionondrugs.org for kontaktoplysninger for pressen med mulighed for eksklusiv adgang til rapporten og kommissionens pressemeddelelse før offentliggørelsen i morgen samt yderligere om live-pressekonferencen i morgen på Global Commission on Drug Policy:

 

Live Press Conference and Teleconference

on Thursday, June 2 in New York City

For Immediate Release: May 30, 2011 Contact: Tony Newman (646)335-5384

What: Press Conference and Teleconference to release Global Commission report.

When: Thursday, June 2 at 11 am, EST

Where: The Waldorf Astoria Hotel, 301 Park Avenue, New York (Beekman Suite)

By Phone:
USA: 1-800-311-9404 (Password: Global Commission)
From Outside the USA: 1-334-323-7224 (Password: Global Commission)

An EMBARGOED copy of the report and press release will be made available starting on May 30. Contact Tony Newman (646-335-5384 or tnewman@drugpolicy.org) to request these materials.

The report and press release are EMBARGOED until 12:01 am GMT on June 2.

For yderligere oplysninger kan projektmedarbejder i Gadejuristen Emil Kiørboe, dir: 21 66 77 67 eller projektleder Nanna W. Gotfredsen, dir: 26 79 19 69 kontaktes.

 

0

 

Ophavsretten tilhører Gadejuristen. Læs mere om brug af materiale publiceret på gadejuristen.dk
Hosted by Surftown | Powered by Drupal by Nullsmith.dk | Layout by Den Anden Natur

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar