Fra TV Lorry

20.4.2009.

Politiet har travlt med bandekrigen. Så travlt at indsatsen på andre områder svækkes.
Beboerne på Vesterbro i København advarer nu om en stigning i antallet af narkohandlere på gaderne.
Tv Indslag: Narkohandel på Vestebro i skyggen af bandekrig (02:01)

Fra The Guardian (UK)

Den 7. april 2009.

Af Danny Kushlick

I dag udgiver Transform en cost-benefit-analyse der sammenligner det politiske narkotikaforbud med en model for retlig regulering af narkotika, noget regeringen undlod at gøre, før narkolovgivningen blev vedtaget, og som den omhyggelig har undgået at igangsætte sidenhen – ligesom den endda er gået så vidt, som til at hævde at det er umuligt.

Vores rapport viser, på grundlag af Home Office’s egen analyse, at Storbritannien spilder ca. 4 milliarder UK £ (40 milliarder D.kr.) hvert år på en lægemiddelkrig, der opnår det stik modsatte af sine erklærede mål og samtidig maksimerer skader forbundet med stofbrug – og som skaber 9 milliarder UK £ i kriminalitetsomkostninger.

Som det bemærkes i betænkningen: “Aktuelle tilgange ignorerer grundlæggende konstateringen af, at politikken for forbuddet i sig selv er den direkte kilde til meget af det, der opfattes som” narkotikaproblemet” – specielt, at langt størstedelen af den narkotikarelaterede kriminalitet – snarere end stofbruget per se.”

Vil denne åbenbaring rokke regeringen i sin kerne og vil den skabe et modent og rationel udforskning af mere effektive politiske alternativer?

Nej, fordi den regerings-sponsorerede krig mod narkotika er endnu en “ubekvem sandhed”, der bliver fordrejet og marginaliseret. Som Bob Ainsworth MP så oprigtigt siger det, da han blev spurgt på en pressekonference i 2003 (han blev derefter regeringens narkotalsmand), om han ville støtte en revision af forbuddets udgifter: “Hvorfor skulle vi gøre det, medmindre vi vil legalisere narkotika? ”

Men det samme år udarbejdede statsministerens Strategi Unit en rapport, der præcis viste, hvad vores seneste publikation viser: at håndhævelsen af forbuddet forårsager de fleste af skaderne forbundet med produktion, forsyning og brug af kokain og heroin.

Den administrerende direktør for FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet, Antonio Costa, har peget på oprettelsen af et enormt kriminelt marked, politik fortrængningseffekten (fra folkesundhed til håndhævelse), og “ballon-effekten”, hvor fuldbyrdelsen i ét område, blot flytter problemet til et andet sted.

Så hvad gør en regering, når en politik åbenlyst skaber mere skade end gavn? Under vores forskning, revurderede vi regeringens retningslinjer for, hvad der udløser en vurdering af virkningerne af politikken, en proces der svarer til en cost-benefit-analyse, som forpligter offentlige myndigheder til at simulere, hvordan en politisk ændring vil påvirke den virkelige verden. Det kræver også en assessors vurdering for at påvise hvad der ville ske, hvis regeringen ikke gjorde noget eller anvendte alternative politikker.

Ifølge regeringens egne retningslinjer, er udløsningsfaktoren for at foretage en vurdering af virkningerne af narkotikapolitikken opstået mindst to gange – én gang, da strategi Unit anerkendt betydelige utilsigtede konsekvenser af den nuværende politik, og da den seneste narkotikastrategi blev udsendt til offentlig høring.

Der findes dog endnu ingen assessor vurdering.

Transform er også opmærksom på at mindst de seneste to væsentlige cost-benefit regeringsanalyser om narkotikapolitik, ikke er publiceret offentligt, til trods for anmodninger fra Freedom of Information Act.

I betragtning af den store bekymring, bør regeringen hurtigst muligt offentliggøre analysen der er lavet og bestille en fuldstændig uafhængig cost-benefit-analyse af kontrol- og narkotikahåndhævelse, samt iværksætte en vurdering af virkningerne af narkotikastrategien og Misbrug af Narkotika forordningen.

Og mens de er i gang og står over for virkeligheden, bør regeringen også engagere sig modent i debatten omkring legalisering og regulering af narkotika.

Vi kan kun håbe, at dette seneste virkelighedstjek, fremdrager de forfærdelige omkostninger ved at ‘sende det rigtige budskab’, udsætter det betydelige ressourcespild for en meningsfuld offentlig granskning og debat. Undladelse af dette vil bibeholde en immunisering af kontrol af uhensigtsmæssige krige, en kultur som strækker sig tilbage gennem historien.

• Danny Kushlick arbejder for narkotikareform og velgørenhed ved Transform www.tdpf.org.uk

——-

Den fuldstændige rapport (53 sider, pdf):
En sammenligning af omkostningseffektiviteten af forbud og regulering af narkotikahttp://www.tdpf.org.uk/TransformCBApaper.pdf

–
Medicin & Demokrati <drugs@tni.org>
Transnational Institute (TNI)
De Wittenstraat 25 | 1052 AK Amsterdam (Nederlandene) Tel +31-20-6626608 | Fax +31-20-6757176http://www.tni.org/drugs/

 

Six years ago the Danish Drug Users’ Union (BrugerForeningen) established a memorial site at which to mark International Drug Users’ Remembrance Day. An inscribed stone and a tree at the corner of a small, scraggly triangular piece of grass on a street parallel to Copenhagen’s main open drug scene. I’ve attended all but one of these ceremonies and every year a new visual device is used to indicate the number of officially recorded ‘overdoses’ in Denmark in the preceding year. This year the grass was covered with rows of small white crosses, 275 of them. Each marking a sad, utterly gratuitous loss of life, sitting amidst the crosses before the ceremony trying to think of what to say I was struck by the sheer obscenity of the spectacle and what it represented. 275 victims of the utterly immoral, pointless, war on drugs. Each of these crosses didn’t represent a drug related death but a prohibition caused death, collateral damage.

I imagined the day sometime in the future when the International Court of Justice in the Hague will convene a session to try war criminals from the war on drugs which celebrates its grisly centenary this year (marking one hundred years since the 1909 Opium Convention in Shanghai). Antonio Maria da Costa will be denounced as a war criminal, Thaksin Shinawatra will be denounced as a war criminal, as will Richard Nixon, Ronald Reagan, George Bush I and II, and so many other nameless bureaucrats ‘just following orders’ whilst they destabilize states, drive peasants from their lands, pump countless billions into the hands of international organized crime, all the time driving an epidemic of blood borne viruses. Billions that could be used to provide clean needles to all those who need them, treatment to those who want it, and cheap, clean heroin, cocaine, and stimulants to those of us who want them.
I tried to speak of these things but words failed me a little. Vito Georgievski the Macedonian General Secretary of INPUD and Mikael Johansson from the Swedish Drug Users’ Union each spoke to the plight of drug users in countries with particularly harsh drug control regimes, Jørgen, President of BrugerForeningen spoke of the imbecilic politicking surrounding the upcoming heroin trial in Denmark; Johnny Cash’s great onslaught on prisons, ‘San Quentin’ was given a rousing rendition, and the day was wound up by a communal, and sometimes less than tuneful, singing of a song popular amongst the Danish resistance to the Nazis; its final verse is especially poignant and appropriate as we, out, proud, drug users continue our resistance to the war that is being waged upon us. The lyrics are:

Fight for all that you hold dear,
Fight to the death if necessary
Then neither life nor death will seem too hard.

Eliot Albert, Copenhagen 22 July 2009