“Narkotikarådet skal hermed anbefale, at der lægges vand ved de værktøjssæt med sprøjter og kanyler der uddeles og sælges af amterne som en del af den gældende danske skadesreduktionspolitik.

Anbefalingen skal ses på baggrund af de store problemer stofafhængige landet over har med at skaffe rent vand til injektion af stoffer. Det medfører, at de ofte benytter andre mere uhygiejniske væsker som øl, sodavand, regnvand eller vand fra urinaler der kan give alvorlige fysiske skader.

Manglen på rent vand medfører også hastig udbredelse af smitsomme sygdomme som f.eks. Hepatitis C, fordi stofafhængige deler væske i skyllebægre. Det høje risikoniveau er veldokumenteret i udenlandsk litteratur.

Anbefalingen er vedtaget af rådet på baggrund af en indstilling fra rådets skadesreduktionsarbejdsgruppe, der har til opgave at følge udviklingen på området og komme med eventuelle anbefalinger til rådet. Der gøres opmærksom på, at de offentlige repræsentanter i rådet på grund af sagens karakter har valgt ikke at udtale sig for eller imod rapportens indstillinger.

Som bilag blev der vedlagt rekommandation fra rådets skadesreduktionsarbejdsgruppe og notat fra sygeplejerske fra “Sygepleje på Hjul”, Nina Brunés, der er medlem af arbejdsgruppen:

Bilag 1:

Rekommandation fra arbejdsgruppen til rådet:

I henhold til kommissoriet for Narkotikarådets Skadesreduktionsarbejdsgruppe skal gruppen følge udviklingen på området og fremkomme med eventuelle anbefalinger til rådet. Kommissoriet indeholder ikke nærmere tilkendegivelser om formen for sådanne rekommandationer.

Skadesreduktionsgruppen har på to møder diskuteret de betydelige problemer der foreligger m.h.t. at skaffe rent vand i forbindelse med narkotikaafhængiges injektion af deres stoffer. Det har tidligere været diskuteret, om der ikke burde vedlægges en ampul med destilleret vand i de sæt med sprøjter og kanyler der uddeles/sælges som led i den gældende danske skadesreduktionspolitik.

Der vedlægges et notat fra gadesygeplejerske Nina Brunés om de problemer, mangelen på rent vand forårsager for narkomanerne på bl.a. Maria Kirkeplads.

På grund af manglende adgang til rent vand anvender de stofafhængige alle mulige andre væsker, herunder øl, sodavand/cola, regnvand eller urin jf. notatet.

Tilsvarende uhygiejniske teknikker er vel bekendt fra andre steder, hvor de stofafhængige behøver vand til at tilberede deres fix.

Det har tidligere i Narkotikarådet været fremført, at den stigende udbredelse af bl.a. Hepatitis C kan skyldes, at stofafhængige deler vand i bægre, der står frit fremme, eller i øvrigt deler værktøj.

Også andre infektioner kan foranlediges af injektioner med usterilt vand, ligesom injektion af sodavandsprodukter og alle mulige andre vandige produkter kan give anledning til skader.

Det høje risikoniveau er veldokumenteret i den internationale litteratur og at der vedlægges rent vand ved udlevering af værktøjssæt er en velkendt hygiejnisk foranstaltning i flere lande med en lang historie med sprøjte-/kanyleudlevering.

Det har tidligere været fremført, at udgiften til en vandampul er ca. 1 kr. pr. sæt.

En af arbejdsgruppens medlemmer, BrugerForeningens repræsentant, Jørgen Kjær, har foretaget forespørgsler herom i udlandet og har fået oplyst, at vandampuller vil kunne tilvejebringes for ca. 60 øre pr. stk. ved indkøb af tilstrækkeligt store kvanta.

Skadesreduktionsgruppen vil senere vende tilbage med en mere omfattende indstilling om udlevering af og indhold af værktøjssæt.

I betragtning af problemets presserende karakter finder gruppen imidlertid, at en rekommandation vedr. vand i værktøjssættene ikke bør afvente en sådan mere omfattende indstilling.

Det er vigtigt for de stofafhængiges helbred og overlevelse, at der foretages alle overkommelige foranstaltninger for at mindske deres helbredsrisici.

Gruppen skal derfor anbefale, at Narkotikarådet snarest udsender gruppens anbefaling til alle relevante instanser og fremhæver den vigtige skadesforebyggende virkning et sådant tiltag vil have.

Om ønsket skal gruppen gerne vende tilbage med nærmere oplysninger om, hvor og hvordan billige vandampuller kan fremskaffes.

Bilag 2:

Manglen på adgang til rent vand på Maria Kirke Plads.Af Nina Brunés

Det er et faktum at der er et særdeles aktivt stofmisbrug på Maria Kirke Plads.

Det er et faktum at der skal anvendes vand for at opløse stoffet inden det injiceres.

Der er ikke adgang til rent vand uden for kirkens åbningstid.

Det er ikke muligt at hente vand i de nærliggende forretninger, hoteller eller udskænkningssteder.

Brugerne er ikke velkomne.

Resultatet er, at alle former for uhensigtsmæssig væske i stedet anvendes.

Eksempelvis øl, sodavand, juice, kakaomælk m.m.

Ofte trækkes væske fra efterladte bægere eller beholdere indeholdende ukendte komponenter.

Det kan være inficeret med diverse bakterier og vira eller kemiske forbindelser, hvis helbredsmæssige konsekvenser hos den enkelte er uoverskuelige.

Nogle trækker vand op fra vandpytter. I og med at der ikke er adgang til toiletter, er disse vandpytter dels opstået på grund af urinering og dels på grund af regn.

Regnvandet i København er ikke injicerbart.

Tilføres der vand i værktøjssættene, vil vi formodentlig kunne reducere ganske mange skader i forbindelse med det intravenøse misbrug.

Dels vil den enkelte stofbruger opleve færre helbredsmæssige problemer, og dels vil samfundet undgå unødige udgifter i form af pleje og behandling af de opståede skader.