VIL DU VIL SLIPPE FOR BØDER? SÅ LÆS HER . . .

VIL DU VIL SLIPPE FOR BØDER?
SÅ LÆS HER . . .

Folketinget har vedtaget en ny lov som betyder, at bøderne for besiddelse af stoffer nu
er blevet meget højere. Her nogle eksempler:

Mængde
1. gang
2. gang
3. gang eller mere
Hash
Op til 9,9 gram
2.000 kr.
3.000 kr
4.000 kr.
Heroin/kokain
Op til 0,9 gram
3.000 kr.
4.500 kr.
6.000 kr.
Piller (fx stesolid, Metadon, ketogan)
op til 49 stk.
3.000 kr.
4.500 kr.
6.000 kr.

MEN bliver man taget med en mindre mængde stof, som man har været stærkt afhængig
af gennem år, kan man slippe for en bøde og i stedet få en advarsel. En ”mindre
mængde stof” betyder indtil 0,2 gram heroin eller kokain, 10 gram hash, 10 stk. lægemiddeltabletter
(fx Stesolid, Metadon eller Ketogan) eller indtil 5 stk. morfintabletter.
For at slippe med en advarsel, skal man dog også være modtager af kontanthjælp eller
pension. Har man arbejde eller er man på dagpenge, kan man ikke nøjes med en advarsel.
Så får man en bøde, uanset hvor længe man har brugt stoffet.
Opfylder du betingelserne for at slippe for en bøde, så sig til politiet, at du:

er afhængig af stoffet og har været det gennem år
er på kontanthjælp eller førtidspension
ikke har mulighed for at betale en bøde

VIGTIGT !
Selv om man opfylder betingelserne for at kunne nøjes med at få en advarsel, kan det
dog blive svært at slippe for bøden, hvis man fx har en vægt på sig, har flere af de
pakker, som politiet kalder ”salgs-pakker” (som dog ligeså godt kunne hedde ”købspakker”),
små stykker papir til at lave pakker af, pølsemands-poser, eller hvis man har
et større pengebeløb på sig.

Der er kommet følgendende supplerende oplysninger:

For at slippe med en advarsel skal man være ”stærkt stofafhængig”, på overførselsindkomst (kontanthjælp eller pension) og derudoverbesidde maksimalt op til:

10,0 gram hash

50,0 gram marihuana

100,0 gram hampeplanter

0,2 gram heroin, kokain, morfinbase

1,0 gram råopium

0,5 gram amfetamin

1,0 gram canabiol/hasholie

10 stk. lægemiddeltabletter

5 stk. morfinpiller

1 – 2 stk. ecstasytabletter

Visse af disse lofter er dog – som vi også har anført overfor justitsministeren og Retsudvalget – sat alt for lavt set fra den praktiske virkelighed.

Vil man vide endnu mere, kan man læse dels forarbejderne til den ændrede lovgivning (www.ft.dk, Arkiv, Folketingsåret 2006-2007, L 201A), dels Rigsadvokatens meddelelse om sanktionspåstande i narkotikasager, som kan findes her: http://www.rigsadvokaten.dk/Default.aspx?id=63&recordid63=983.

Venligst udlånt af: Gadejuristen, Gasværksvej 15D, 3., København V, tlf. 33 31 00 75

Loading Facebook Comments ...

Leave a Reply