Fredag, 21 januar, 2011

KRONIK: Velfærdsstaten spiser forandring til morgenmad.Udvikling og innovation af nye velfærdsløsninger bliver stoppet af gamle organisationer, bureaukrati og ”moderne” styringssystemer. Nye løsninger skal komme fra uafhængige sociale virksomheder.

Af: Michael Lodberg Olsen

DUGNAD er norsk – men DUGNAD Vesterbro er dansk. DUGNAD betyder at et lokalområde går sammen for at løfte en fælles sag. 101 løsningsforslag er Vesterbros bud på en over 40-årig gammel konflikt mellem nogle af de mest udsatte i landet og et lokalområde. Mellem stofmisbrugere og Indre Vesterbro.
Vi skulle over de norske fjelde for at huske på, at vi selv kan definere løsninger på det vi oplever i vores lokalområde – opleve at de bedste løsninger er lokale.

Lokale løsninger til nationale problemer
Norsk og Vesterbro er en historie om at verden er blevet global og at man lærer eller lader sig inspirere over nationalgrænserne. Vi taler om globaliseringens positive sider – og den rammer helt ind i lokalområdet til selve borgeren, individets hverdag og de mest udsatte der dagligt kommer på Vesterbro. Men nissen flytter med. Gamle konflikter og modsætninger lever videre – ja de kan forstærkes og rammer de mest udsatte. DEM der er udenfor. Og de får kød og blod og bliver synlige i lokalområdet. DEM er stofmisbrugere. De er et globalt fænomen, men de er et lokalt problem for OS.
Men de bedste løsninger er lokale. Det kan godt være man bevæger sig i en global verden, men dagliglivet folder sig ud lokalt. Og det er her vi agerer: Over 350 borgere, erhvervsfolk og stofbrugere arbejder sammen og kommer med 101 løsningsforslag og en konkret prissat indsats.

KBH kommune og staten lytter. De har ingen løsningsforslag selv og medierne dækker sagen: De bliver nødt til at lytte. Ritt og Warming bakker op – det samme gør Lars Løkke og Lene Espersen der kommer ud på Vesterbro med en pose penge og betingelser: Vesterbro skal lave partnerskab med KBH kommune der skal drive sundhedsrummet og vi et værested. Lykke og Espersen tør ikke lade os drive et Sundhedsrum af frygt for, at vi vil drive det som et fixerum. (De havde nok ret. Så vi tager værestedet.)

På knæet af KBH kommune fortæller vi lokalområdet, at det nok skal gå at være nabo til et sundhedsrum og et værested for stofbrugere. Langt om længe finder vi lokaler. Kommunen skal have flest m2 for de er flest fastansatte – 200 m2. Vi får 65 m2 til at drive et værested, der hurtig kommer til at hedde en café, for stofbrugerne vil så gerne behandles normalt. For første gang i 40 år fortæller vi stofbrugerne ”her må i gerne være”. Politiet går med til at ophæve flere af de forbudszoner, hvor stofbrugere ikke må opholde sig på Vesterbro. Så de må faktisk være der – også udenfor når solen skinner!

Kommunens Sundhedsrum åbner med mest plads, flest penge og 20 stofbrugere dagligt. Løbende regulerer de deres åbningstid så de til sidst er nede på 22½ time. Café Dugnad åbner på 65 m2 der dagligt får besøg af 150-200 stofbrugere der benytter sig af et sted at være, rygerum, toiletter og adgang til gratis sund mad. Vi er det eneste værested, hvor stofbrugerne på Vesterbro har adgang til åbne toiletter. Vi køber også et pissoir der bliver opsat udenfor cafeen. Det er velfærdsløsninger for gadens folk anno 2009! Vi arbejder med at regulere vores åbningstid så vi til sidst når op på 7 dage med 51 timer om ugen. Sidst men ikke mindst: Vi redder liv! Ved at være der og acceptere stofbrugerne på vores café redder Café Dugnad over 35 overdosis tilfælde. Ingen dør i Cafeens åbningstid!

Det lyder smukt – et lokalområde tager ansvar og skaber nye løsninger der for første gang i mange år skaber bedre forhold for stofbrugerne i lokalområdet. Vesterbro Lokaludvalgt gav da også en ildsjæls pris til Dugnad samarbejdet. De begrundede det med: ”De (Dugnad) er gået foran i en meget svær problemstilling på Vesterbro, som Københavns Kommune og mange andre offentlige instanser ikke har formået at afhjælpe i nær det samme omfang som Dugnad”.

Langt inden vi starter forsøger Københavns Kommune at lave en organisering, hvor de har magten over foreningen Dugnad. Kommunen vil gerne styre og sikre sig. Det fik de ikke lov til – men det lykkedes dem senere at overtage projektet.
Københavns Kommune får os smidt på porten med hjælp fra Mændenes Hjem – en privat kristen organisation, der blandt andet driver herberg og kontaktsted på Vesterbro med overenskomst med København Kommune. Kommunens lokale lakaj. Sommeren 2010 er det Mændenes Hjem – der med udtalelse om, at der bliver indtaget stoffer i Café Dugnad – der giver det endelige dødsstød og ifølge politikerne nok til at Københavns Kommune afbryder partnerskabsaftalen med DUGNAD Vesterbro og sætte en anden aktør ind. Den nye aktør bliver Mændenes Hjem!

Gamle velfærdsløsninger til nye problemer?
I decemberkuldens kulde anklager Hus Forbi østeuropæere for at tage deres salg fra de ”rigtige sælgere” – de politianmelder dem.
Kofods skole er ude at kritisere væresteder med adgang til gratis mad. ”Det tiltrækker i busse-vis af østeuropæere. KBH kommune kritiserer også gratis mad. Til Café Dugnad siger en vicekontorchef i København Kommune ” .. at stofbrugerne skal lære at når de kommer ud i det virkelige liv – så skal de også betale for mad”. Dette – selv om evalueringsfirma Rambøll Management og Politiet siger at ”gadens folk er mere rolige og lettere tilgængelige pga. adgang til gratis sund mad i Café Dugnad.”

Det er nye udfordringer der kræver nye måder at håndtere tingene på. Det nytter ikke at politianmelde eller holde fast i gamle pædagogiske principper, som selv børnehavebørn ikke bliver mødt med – men som de mest udsatte i landet møder som hverdag, som arrogant velfærd, der ønsker at kontrollere og styre folk. Tænk at det kan komme som et chok at der bliver indtaget stoffer i en café for stofbrugere – når det selv samme system ikke kan udrydde det i fængslerne. Tænk at vi i over 40 år har råbt op om dårlige forhold for stofbrugere og dermed for vores lokalområde – uden der er sket det store.

Spørgsmålet er om man overhovedet kan forvente social innovation i den eksisterende statslige og kommunale velfærd og hos dens lakajer? Ifølge norske Dr. Jan-Urban Sandal, der forsker i vækst indenfor innovation og iværksætteri kan det ikke lade sig gøre. ”Medarbejdere i stat og kommune kan ikke skabe innovation da det overordnede styringssystem er partipolitisk” sagde han på en konference som Center for Socialøkonomi havde arrangeret. Alle løsninger vil være underlagt dette styringssystem, frem for nye måder at løse borgernes problemer på.

En stor aktør indenfor social iværksætteri og innovation er Jerr Boschee, der er stifter af Social Enterprise Alliance. Den største organisation i USA der hjælper sociale iværksættere med at realisere deres mål og forandringer. Han siger ”organisationer spiser forandring til morgenmad”. Den kultur organisationer af natur udvikler, bliver en form for resistent overfor nye innovative forandringer. Han opfordrer sociale iværksættere til at skabe nye organiseringer, når de skal udleve deres mission om nye løsninger. Ofte er de nye løsninger baseret på nye måder at se og løse et problem på, hvorfor det også kræver nye organisationskulturer. En anden baggrund er at social iværksættere ofte skal have albuerum og er risikovillige – hvilket ofte heller ikke spiller ind i gamle organisationer der lever med cover my ass systemet.

Nye løsninger på nye problemer
Tilbage på Vesterbro står vi med en dårlig smag i munden. Vi står med en forståelse af nydansk i velfærdens tegn. Først nu forstår jeg hvordan stofbrugerne dagligt bliver behandlet af velfærdens retorik: ”Integration” betyder vær som os eller skrid. ”Aktivering” betyder tvang. ”Normalisering” betyder ensretning. ”Behandling” betyder adfærdsregulering. ”Samarbejde” betyder vær som os. ”Partnerskab” betyder vi overtager jer langsomt ….

Nu overgiver Vesterbro sig aldrig – så vi bruger disse dyrekøbte erfaringer til at udvikle nye former for samarbejder og partnerskaber, der kan skabe nye og bedre velfærdsløsninger for gadens folk. Vi arbejder med organiseringer, på tværs af samfundet og med international kontakt.
Vi arbejder med organiseringer i x-feltet mellem civilsamfund, erhvervslivet og private organisationer. Vi skaber nye social virksomheder – med udgangspunkt i de konkrete behov gadens folk har. – Lige nu har den kommunale del meldt fra i iver efter driftsikkerhed. – SÅ vi arbejder desværre videre uden dem.

Vi skal nedbryde de siloer og kasser vi har opbygget i samfundet. Vi skal skabe en ny velfærd, der konstant er baseret på de behov vi som borgere har – og ikke partipolitiske eller ”moderne” velfærds-styringssystemer. Vi skal sikre, at enhver borger der har et givent problem kan få den hjælp han eller hun har brug for – frem for en velfærd der skal sikre at alle får samme behandling (”cover my ass” styringssystemet). DET vil skabe en bedre og langt billigere velfærd. En velfærd i topform er drevet af borgernes behov – i samarbejde med samfundets aktører! En velfærd i konstant udvikling og søgen efter de behov der er – uden at partipolitik og enkeltsager skal definere den.

Vi skal skabe organiseringer der spiser problemer til morgenmad. Organiseringer der tør at tænke nyt, handle på nye måder – og tør fejle med handlinger der ikke virkede men som skulle afprøves. Vi skal se hele samfundet som en del af løsningen og ikke en silo på rådhuset der på ingen måde han løse hele samfundets problemer.